Bjerringbrovej 19, Tange, 8850 Bjerringbro
Dejlig villa i ét plan på stor grund med 4 værelser og et fantastisk garageanlæg på i alt 118 m²
- Rigtig dejlig og velfungerende villa lige midt i Tange by med baghaven grænsende op til et mindre skovområde.
- Ejendommen har fået den helt store renovering i år 2010, hvor der bl.a. er oplagt nyt tag, monteret nye træ/alu vinduer, samt lavt nyt køkken og badeværelse. Installationer til strøm og varme samt fyret er ligeledes skiftet i 2010. Boligen fremstår derfor i fin stand.
- Velfungerende planløsning med i alt 3 store værelser, hvor soveværelset har et tilstødende særskilt påklædningsrum, der tidligere har været anvendt til ekstra værelse/kontor. Værelset kan nemt reetableres igen ved behov.
- Til villaen hører der et fantastisk garageanlæg på i alt 118 m², der kan bruges til utallige formål. Det kunne være en pladskrævende hobby, biler, motorcykler og meget andet.
- Bagerst på den store grund, helt oppe imod det lille skovstykke er der et fint udhus på ca. 45 m², der er under ombygning til et fint anneks. Ombygningen er ikke helt færdig, men det er tydeligt at se potentialet i bygningen. Her er der også et hav af andre anvendelsesmuligheder.
- Boligen er velbeliggende midt i Tange by, blot 5 min. kørsel fra Bjerringbro og 15 min fra Viborg. Her er en særdeles velfungerende friskole til 9. klassetrin samt tilhørende børnehave for de mindste.
Der er fantastisk natur ved bredden af Tange sø, Danmarks største opdæmmede sø og mulighed for et hav af fritidsfaciliteter, bl.a. kajak-roning fra byens lokale klub eller golf på den skønne bane lige uden for byen.
- Velkommen til Bjerringbrovej 19.
Indretning:
Via den flotte brede indkørsel kommer man direkte til villaens store dobbelte garage-anlæg. Her er der rig mulighed for parkering både I og udenfor garagen. Garagen er meget dyb og der er 2 yderligere porte på siden af garagen med adgang fra den vestlige side af bygningen. Perfekt til pladskrævende hobby, MC eller andre mindre køretøjer.
Huset kan entreres via den officielle entré eller via husets bryggers, direkte fra garagen. Så er der altid mulighed for at komme tørskoet ind i huset.
Entréen byder på et godt ankomstareal med klinkegulv og gulvvarme samt fin integreret skabsvæg med plads til garderobe. Herfra er der direkte adgang til både kombineredet alrum og stue samt mindre fordelingsgang, der giver adgang til det store bryggers samt 2 gode værelser. I bryggerset er der plads til husets tekniske installationer, grovkøkken og plads til vaskefaciliteter. Et dejligt rum med god plads.
Centralt i huset, finder man det førnævnte store kombinerede alrum og stue, der fint kan rumme både en spise og en opholdsafdeling for selv den lidt større familie, uden at man går på kompromis med funktionaliteten i rummet. Her er der pæne parketgulve og et skønt lysindfald fra de vestvendte vinduespartier.
Køkkenet er i åben forbindelse med alrum/stuen og byder på rigtig god bord og opbevaringsplads i de mange lyse køkkenelementer. Køkkenet er fra år 2010 og fremstår tidssvarende og moderne.
Videre fra den store stue, er der adgang til endnu en lille mellemgang, der giver adgang til husets "voksen afdeling". Her er der et flot badeværelse fra år 2010 med lyst interiør, god plads og brus og gulvvarme.
Rummeligt soveværelse med adgang til et særskilt påklædningsværelse. Påklædningsværelses kan også fint anvendes til kontor, såfremt der er behov for det. Der er god plads til at lave ekstra skabe i soveværelset hvis det ønskes.
Fra mellemgangen er der ligeledes udgang til en rigtig dejlig ekstra opholdsstue med det skønneste lysindfald fra de mange store vinduespartier ud imod haven og den dejlige terrasse. Her er der pæne klinkegulve med gulvvarme og der er i det hele taget tale om et rigtig lækkert rum der også fint kan bruges til andre formål end stue. Kun fantasien sætter grænsen.
For enden af huset, mod vest, er der lavet en rigtig dejlig overdækket terrasse på ca. 39 m² hvor man kan sidde helt ugeneret og nyde solen og udsigten til haven.
Bagerst i have, helt op imod det lille skovstykke er der et 45 m² stort udhus, der er under ombygning til et rigtig fint anneks. Der mangler stadig noget arbejde førend "huset" er færdigt, men der er allerede lagt rigtig mange timer i projektet og man kan fint se ideen med bygningen. Her er der lavet nyt strøm, der er klargjort til gulvvarme og der er indlagt vand og afløb. Der er lagt klinker på gulvet og der er klargjort til køkken og bad. Bygningen er dog IKKE godkendt til beboelse. Her er der mange muligheder.
Kontakt os
-
Johnny Thougaard
- Ejendomsmægler & Valuar
- E: jt@cdbolig.dk
- T: 8668 2035
- M: 4026 1788